New developments costa del sol
Mojo Lifestyle

Lev drømmelivet i et af disse tre nybyggerier på Solkysten

Hvad nu hvis vi sagde, at du kan få det hele?

Du kan få en bolig på Solkysten, hvor du føler dig hjemme og samtidig har følelsen af ​​at være på ferie på et af de mest fantastiske resorts, hvor du er tæt på byen og dens faciliteter, men stadig i et skønt grønt område med havudsigt, pool, spa, fitnesscenter, tennisbane og meget mere!

Resort-style living på Costa del Sol

Jonas og Andreas tager dig med på en tur rundt i tre forskellige nybyggerier på Costa del Sol, som alle har det til fælles, at de er baseret på det attraktive koncept “resort-style living”, hvor du bor i et privat boligkompleks med hotellignende faciliteter.

“If you snooze, you lose”

Selvom de fleste af ejendommene stadig er i byggefasen, bliver de hurtigt revet væk, så du skal være hurtig på aftrækkeren, hvis du skal udleve drømmen om resort-style living i en af disse nybyggerier på Costa del Sol.

Lomas 2 – Las Lomas del Higuerón i Fuengirola

Det første nybyggeri er Lomas 2, som er en del af det nye boligbyggeri Las Lomas del Higuerón i Fuengirola.

Alle lejlighederne og penthouselejlighederne har to til tre soveværelser med en udsigt mod syd eller sydvest. Du vil dermed have solen om morgenen og eftermiddagen. Lomas 2 består af otte blokke med forskellige niveauer, som alle har det til fælles, at de har en smuk udsigt over Middelhavet.

Blot et par minutter fra paradis
Lomas 2 er seks minutters gang fra paradis (ja, du læste rigtigt), hvor du finder det private klubhus, sportsfaciliteter, spa og endda en shuttlebus, der kører hver time hver dag hele året.

Dette boligkompleks af moderne designboliger tilbyder alt, hvad du ønske dig. Alle beboerne får desuden medlemskab for resten af livet til Higuerón-klubben og et platinkort, der giver dig fri adgang til alle faciliteter det første år.

Lomas 2 sælger hurtigt, så du må hellere skynde dig!

Da Jonas og Andreas var ude at se Lomas 2, afslørede Mathias, at de havde solgt mere end 70 boliger og i øjeblikket sælger de tre til fire om dagen. Prisen for en toværelseslejlighed er 385.000 euro og prisen for en treværelses lejlighed ligger på 465.000 euro.

En nævneværdig faktor er desuden betalingsbetingelserne for boligerne i Lomas 2. Køberne skal nemlig kun betale 30 % i byggeperioden og de resterende 70 % (minus depositum), når de får nøglerne til lejligheden.

Ejendommene i Las Lomas del Higuerón giver dig mere end blot et hjem; de giver dig en unik livsstil.

Royal Palms i La Cala de Mijas

Et andet sted, hvor du kan leve dit drømmeliv i sus og dus med alle de faciliteter, du nogensinde kunne få brug for indenfor din rækkevidde, er Royal Palms i La de Cala de Mijas.

Alle faciliteter er inkluderet i fællesudgifterne
Fase et og to af dette boligbyggeri er helt udsolgt. Og selvom vi ikke bryder os om at prale, har Mojo-teamet solgt omkring 30 af Royal Palms-lejlighederne. Fase tre og fire vil blive lanceret snart, så du skal endelig ikke holde dig tilbage, hvis du gerne vil have en af ​​disse fantastiske boliger.

Royal Palms resort består af 9.000 kvadratmeter, som du vil få adgang til som ejer, der indbetaler til ejendommens fællesudgifter, også kaldt community fees.

Nu tænker du sikkert, at det koster nok en bondegård med alle de faciliteter, der hører sig til. Men fællesudgifterne for dette nybyggeri er faktisk overraskende lave i betragtning af, hvad du får for pengene.

Når bebyggelsen er færdig, vil du for eksempel få adgang til en golfsimulator, en indendørs pool og spa, fitness, udendørs løbebaner osv. Royal Palms ligger tæt på stranden og La Cala de Mijas by, og resortet tilbyder endda en shuttlebusservice til byen hver halve time.

Hvad får du for pengene?

Royal Palms har en super beliggenhed og dækker over mere end 340.000 kvadratmeter. Ejendommene er udviklet med et moderne design og består af lejligheder eller penthouses med et til tre soveværelser og en fantastisk havudsigt.

Hvis du ønsker at reservere en af ​​de lyse og flotte Royal Palm-boliger, skal du lægge et depositum på 6.000 euro, hvorefter du vil kunne underskrive den private købskontrakt og betale de aftalte 30 % af ejendommen.

Se mere om Royal Palms-nybyggeriet.

Palo Alto i Marbella

Mange forbinder Marbella med luksus, og det er ikke uden grund.

Palo Alto er et nyt boligbyggeri fire kilometer fra Marbella og tæt på det største indkøbscenter i hele Andalusien, La Cañada Shopping Center.

Nybyggeriet har i den grad fokus på luksus. Det er baseret på en kombination af den gæstfrihed og de faciliteter, du typisk møder på et luksuriøst hotel fusioneret med at være i dit eget hjem. Dette koncept giver dig muligheden for at få den eftertragtede livsstil, som Costa del Sol tilbyder.

Når du køber en af ​​disse boliger, vil du få en exceptionel hav- og bjergudsigt, men du får også Palo Alto-livsstilen med i købet, hvilket omfatter en spa, et fitnesscenter, pools, tennisbaner, restauranter, klubber og et område med kontorfællesskab.

En livsstilsdestination af høj kvalitet

Palo Alto er bygget ud fra ideen om et unikt fællesskab. Det fremgår tydeligt i Palo Alto-klubhuset, hvor du kan deltage i sociale arrangementer såsom madlavningskurser eller vinsmagning eller nyde lidt alenetid i den lækre hamam og jacuzzi.

Boligkomplekset har tilmed sit eget frugt- og grøntmarked, så du kan købe lækre økologiske madvarer.

Palo Alto er en livsstilsdestination af høj kvalitet, hvor du er omgivet af natur, aktive sportsmuligheder og unge mennesker, der dyrker den populære Marbella-livsstil.

Palo Alto er i den femte udviklingsfase

I skrivende stund er den sidste del af boligbyggeriet ved at blive færdiggjort, som en del af den femte fase i udviklingsprojektet. Der vil blive bygget 60 lejligheder i den sidste sektion af Palo Alto, hvoraf 25 boliger stadig er til salg – og hvis det færdige resultat bliver bare halvt så imponerende som fitnesscentret, vil de to Mojo-fyre være mere end begejstrede!

Prisen for en toværelseslejlighed i Palo Alto i Marbella er 695.000 euro, mens de treværelseslejligheder starter ved 895.000 euro. Prisen for en penthouselejlighed starter på 1.595.000 euro.

Kontakt os, hvis du vil mere end blot at drømme om en bolig med resort-style living på Costa del Sol.

Per Moensted

07 May 2022

Per Moensted