ICON Residences i Santa Clara – Marbella

ICON Residences i Santa Clara – Marbella øst
Nogle konstruktioner ved man bare kommer til at være ikoniske for byggestilen på Costa del Sol – sådan er ICON Residences i Santa Clara, der består af 24 luksusvillaer i et sikret og indhegnet område nær alle tænkelige fornødenheder samt nogle af de bedste golfbaner, Costa del Sol har at byde på.

Området på den østlige side af Marbella er på mange måder det, der gør denne region så eftertragtet og populær. Du får her adspredelse og underholdning i verdensklasse omkranset af naturomgivelser, der ikke findes mage til i Europa. Af samme årsag er det også her, du finder noget af det mest interessante nybyggeri på Costa del Sol. Det er især ved designet, ICON Residences udmærker sig. Denne tilføjelse til ICON-familien er nemlig skabt af arkitekterne Gonzalez og Jacobson, hvis øje for detalje er passion for design ses i dette enestående projekt, som disse 24 villaer er blevet til.

Området øst for Marbella karakteriseres ved de fineste sandstrande samt frodige nåletræer, der omkranser boligområderne og golfbanerne – sidstnævnte vender vi tilbage til. Det er et område, der længe har været populært både for turister, helårsbeboere og ferieboligejere.

ICON Residences – 24 luksusvillaer
Denne artikel fokuserer specifikt på det boligområde, der kaldes ICON Recidences, som helt specifikt ligger lige ved Santa Clara-golfbanen, bag ved Costa del Sol-hospitalet. Boligprojektet består af 24 boutique-villaer med vidunderlig golf- og havudsigt i et sikret og aflukket boligområde. Endvidere har villaerne sin egen vagttjeneste, som i sig selv tilbyder en række undertjenester, hvilket er kendetegnet for livsstilen omkring boliger af så høj en kvalitet og standard som dem, ICON-familien leverer.
De luksuriøse villaer er på godt 250 m2. Tælles terrasserne med, løber målet op på 400 m2 og selve grunden udgør godt 700 m2. Villaerne er bygget med materialer i høj kvalitet og kommer med tre eller fire soveværelser. Hver villa har egen saltvandspool i smukt designede grønne haver, som kun bliver endnu smukkere i fællesområderne.

Beliggenheden er et stort salgspunkt for dette projekt, hvilket Mojo Estates heller ikke lægger skjul på, når villaerne og området vises frem til interesserede købere. Det er et ekstremt eftertragtet område og kort sagt er disse villaer for dig, der gerne vil have plads omkring dig uden at gå på kompromis med afstand til fornødenheder og fornøjelser. Marbella centrum og Puerto Banús kan nås på få minutter i bil og Málaga lufthavn nås på godt 35 minutter. Stranden kan nås til fods.

Golfbaner nær Santa Clara
Det er umuligt ikke at nævne de tre golfbaner, der omkranser ICON residences. Allernærmest findes Santa Clara Golf, som villaerne har udsigt til og henover. Bag ved eller rettere side om side med Santa Clara ligger Marbella Golf & Country Club og til slut findes Río Real-banen blot få minutter fra boligerne. Der er udsigt til Middelhavet fra næsten alle huller på de tre baner, og det er samtidig tre meget forskellige baner, så enhver golfer finder rigeligt med udfordringer, uanset bane og handicap.
Banerne hører til nogle af de mere prestigefyldte golfbaner på Costa del Sol og lever rigeligt op til forventningerne hvad angår tilhørende country clubs og restauranter, som har menu og faciliteter af rigtig høj standard.

Monteros-området
Villaerne i ICON Residences ligger oven for det område, der kaldes Los Monteros, som kan bryste sig af både at have det femstjernede luksushotel Hotel Los Monteros samt den prestigefulde og velbesøgte Cabane Beach ClubLa . Los Monteros ligger tæt på det mere familieorienterede El Rosario, som er interessant at se på, hvis man ønsker nærhed til skoler og naboer med småbørnsfamilier.
Selve los Monteros-området har dog rigeligt at byde på selv – du finder her restauranter i verdensklasse, beach clubs, der er berømt langt ud over Spaniens grænser (ja, verdenskendte Nikki Beach ligger lige ved næste afkørsel) og golfbaner, som folk fra hele verden valfarter til for at gå eller køre Middelhavsbanerne rundt hvert år.