Rocas del mar

Mijas Costa – Rocas del Mar

Mijas Costa – renovering og nybyg
Mijas er nok bedst kendt for den hvide, romantiske bjergby, mange turister lægger vejen forbi hvert år. Mijas Costa er derimod kendetegnet ved en række områder langs kysten, som blandt andet indebærer La Cala de Mijas, el Faro, Riviera del Sol, Miraflores og Calahonda. Området mellem Fuengirola og Marbella betegnes med et bredt udtryk som Mijas Costa, selvom der naturligvis er klare skel i postnummer og områdenavn. Læs med i artiklen her for at finde ud af, hvad der kendertegner dette internationale område af Costa del Sol.

Moderne byggeri, ægte Middelhavsstemning
Mijas Costa-området har rigtig mange internationale beboere. Spørger man udlændingekontoret i Mijas (som ligger i la Cala de Mijas), bor der godt 200 forskellige nationaliteter i kommunen. Grundet de mange internationale beboere er Mijas også den kommune, der er bedst til at inddrage beboere med andre nationaliteter i spansk, hvilket ses i de mange fritids- og sprogtilbud, der tilbydes.

Den spanske ånd og stemning er ikke helt fortrængt, men lever side om side med internationale indslag. Dog ser man, at selv de helt nybyggede boliger bevarer et andalusisk islæt, hvilket pynter på og bevarer Middelhavsstemningen i området. Selv når der foretages renovering af bolig, ser man tit, at originale andalusiske elementer bevares, eller at der tilføjes moderne teknik indpakket i andalusisk hardware, så det stadig giver den særlige stemning at slentre eller køre ned gennem de palmebeklædte gader.

Masser af byliv i Mijas Costa
På nær Calahonda, som har en decideret kerne af byliv, er Mijas Costa-områderne mest at betegne som små charmerende forstæder. Dermed ikke sagt, at der ikke findes et væld af muligheder for at spise ude og nyde bylivet. Nogle af de bedste beach clubs findes på Mijas Costas overdådige strande, som hører til Costa del Sols fineste. Som eksempel kan nævnes Max Beach, der de seneste år har markeret sig som lidt af et venue, hvor der altid er gang i den med live underholdning på weekendaftener og fuld afslapning søndage og hverdage. Max Beach er beliggende for foden af Riviera del Sol, som ligger side om side med Calahonda.

Bevæger vi os lidt længere væk fra strandene finder vi alt fra afslappede, uforpligtende cafeer, der serverer morgenkaffe og dagens ret til restauranter, der tilbereder mad i fusionskøkken og middagsoplevelser i særklasse. Og skal natten vare til den lyse morgen, er Mijas Costa også leveringsdygtig i natklubber og barer.

Et område som Mijas Costa, der både skal akkommodere fastboende spaniere og internationale beboere som feriegæster skal udbuddet af fornøjelser og livsnyderi være i top – hvilket det sandeligt også er her.

Golf-faktoren i Mijas Costa-området
Golf er selvfølgelig en væsentlig faktor i liningen, når man overvejer at købe bolig i Mijas Costa. Der ligger godt 30 golfbaner i dette område, og selvom man ikke selv spiller golf, vil man ofte opleve at have besøgende, der gør, når man bor på Solkysten. Overvejer man at udleje sin bolig som feriebolig vil især muligheden for at spille golf appellere til det ældre publikum.
Og hvis du selv på et senere tidspunkt ønsker at begynde at spille golf, har de fleste baner gode golf PRO’er, der underviser på alle niveauer.

Mojo Estates har mange boliger til salg i Mijas Costa-området, men det er en god idé at tage en snak med os for at finde ud af, hvilket område i Mijas Costa, der egner sig bedst til dig. Du kan starte med at booke et telefonmøde med Per eller Jacob
, som med glæde vil vejlede dig med hensyn til din boligdrøm.