Inside a villa for renovation in Benalmadena
Mojo Lifestyle

Inden for i villa til renovering i Benalmádena | La Cappellania

Familievilla til 599.000 euro med mulighed for infinity pool og tilbygning

Følg med Jacob og Tristan, når de gennemgår denne villa i Benalmádena og kommer med deres bud på, hvordan man forbedrer denne lækre etplansvilla med fantastisk udsigt og mulighed for opgraderinger i liebhaver-klassen. (Det betyder blandt andet infinitypool og tilbygning!)

OBS: Denne villa er til salg lige nu!
Hvis du har fulgt med i vores tidligere blogs, ved du, at det handler om at være hurtigt på aftrækkeren, når disse villaer kommer på markedet. Som du kan se i videoen, havde Tristan en online fremvisning, da han og Jacob besøgte villaen for nylig. Villaen er dog stadig til salg men helt sikkert ikke længe – book dig ind på et telefonmøde med Per eller Jacob, hvis du er klar til at handle efter at have set denne video.

Moderne familievilla, panoramisk havudsigt OG luksus?

Hvis du kigger efter villaer mellem 500.000 – 750.000 euro på Costa del Sol, findes der et rimeligt udbud. Skal det være en familievilla med panoramaudsigt finder vi lidt færre, og skal det oven i købet være en luksusvilla, bliver det en helt anden sag. Mojo Estates har dog specialiseret sig i at finde villaer med perfekt beliggenhed og med udsigten helt i top, som kan renoveres til at blive netop den luksusvilla på Costa del Sol, som du går og drømmer om.

Denne villa skiller sig dog ud ved, at den har mulighed for tilbygning. Grunden er ganske stor, og en tilbygning vil give mening, hvis man ønsker flere sovepladser eller en separat gæstebolig. Ydermere vil en eventuel tilbygning ikke komme i vejen for udsigten, hvilket normalt kan være en udfordring.

Familievilla med infinity pool

Villaen i La Cappellania til 599.000 euro har, ligesom de forrige renoveringsvillaer, som altså blev solgt nærmest før de kom på markedet, muligheder for moderniseringer. Villaen har en pool, der relativt nem kan gøres til en infinitypool, som er ret eftertragtet i dag. I videoen viser arkitekt Rodolfo, hvordan man kan hæve en almindelig pool, så den bliver til en infinitypool, hvor poolens overflade går i et med havets overflade i horisonten. Tjek selv Forbes liste over de mest imponerende infinitypools i verden, og forestil dig at have adgang til sådan en luksus lige uden for din terrassedør. Ikke nogen dårlig tanke, vel?

Renovér dig vej til en moderne luksusbolig på Solkysten

Det behøver ikke være et surt projekt at kaste sig ud i at renovere en bolig. Med det rette team bag dig, behøver du faktisk ikke være til stede selv. Det er så ret vigtigt at understrege, at det skal være et team, som er til at stole på. Hos Mojo Estates formidler vi kontakt til arkitekter og håndværkere, som vi har mangeårigt samarbejde med, og som vi ved, kan varetage renovering af din bolig uden bøvl og uden unødig hovedpine.

For at få styr på, hvad der skal være i orden af byggetilladelser og lignende, er der en række ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil renovere en bolig. Det er selvfølgelig fornuftigt at sætte sig nogenlunde ind i sagerne, men de fleste bruger advokater og eksperter til at sikre sig. Også her har Mojo Estates en række eksperter, som vi er vant til at arbejde sammen med, både når det kommer til boligrenoveringer og meget andet.

Kontakt Per eller Jacob, hvis du går med tanker om en luksusfamilievilla eller hvis du vil høre mere om, hvordan Mojo Rentals kan hjælpe dig med at få din investering igen de perioder, hvor du ikke selv bruger boligen. Book et møde med Per eller Jacob her.

Per Moensted

28 Nov 2020

Per Moensted